Digte:

Formernes omvej

Antag et eller andet
lige meget hvilket
for alt får betydning
af noget som endnu ikke er til
således ser jeg et landskab
med lange skygger
som fylder det med afstande
og lavninger forsvinder
for atter at dukke op som bakker.
Alt er fremad
udad
og jeg ser stykker af veje
der har revet sig løs for at begive sig
på vandring i sine egne gådefulde bugtninger.		 Men der er ingen tilskuere
kun et hus stirrer
uddødt bort
med sine sorte vinduer
genspejlende genstande uden forsider
men jeg hører noget
jeg ikke forstår
en gammel mand der er blind
råber
det har jeg set
for intet er aflæseligt på nært hold
utålmodigheden blomstrer
som prikker i mørket
uden gådernes bevægelighed.
Digt fra Per.